Sugaring i Nakskov
Sugaring er en skånsom og effektiv metode til hårfjerning, hvor hårene fjernes fra roden med en naturlig sukkerpasta.
Hvis du kender følelsen af irritation eller stubbe efter barbering, vil du opleve sugaring som et mere behageligt og langtidsholdbart alternativ.
Ved sugaring fjernes hårene i samme retning som hårvæksten, hvilket for mange giver mindre ubehag og en roligere hud bagefter.
Hårene vokser typisk ud blødere og mindre markante over tid.
Ved regelmæssige sugaring behandlinger kan hårvæksten gradvist blive både finere og mere sparsom.
Inden din sugaring behandling
For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at hårene har den rette længde, cirka 4 mm på kroppen.
I ansigtet må hårene gerne være lidt kortere.
1 til 2 dage inden din behandling kan du med fordel peele huden let.
Det fjerner døde hudceller og hjælper sukkerpastaen med at få bedre fat i hårene frem for huden.
På selve dagen bør du komme nyvasket og undgå at bruge creme olie eller deodorant på området, da det kan mindske sukkerpastas greb.
Efter din sugaring behandling
Efter behandlingen kan huden være let rød eller føles varm.
Det er helt normalt og forsvinder som regel inden for et døgn.
Reaktionen opstår, fordi hårsækkene står åbne og reagerer på, at hårene er fjernet.
For at berolige huden kan du pleje området med en mild creme eller olie.
Undgå barbering mellem behandlingerne, da det forstyrrer hårets naturlige vækstcyklus.
Du kan desuden:
Peeling af huden jævnligt for at mindske risikoen for indgroede hår
Undgå solbadning umiddelbart før og efter sugaring, da huden er mere følsom
Planlæg gerne din sugaring behandling 1 til 2 dage før du skal vise resultatet frem, så huden kan falde helt til ro
En sugaring behandling holder typisk 3 til 5 uger, afhængigt af din hårvækst og hvor regelmæssigt du bliver behandlet.
Ofte stillede spørgsmål om sugaring
Hvor lang tid skal håret være
Cirka 4 mm på kroppen og lidt kortere i ansigtet.
Hvor ofte bør jeg blive sugaret
De fleste får det bedste resultat med 4 til 6 ugers mellemrum.
Er sugaring smertefuldt
Ubehaget er kortvarigt. Mange oplever sugaring som mere skånsomt end voks, især ved regelmæssige behandlinger.
Kan intimområdet behandles
Ja, sugaring kan anvendes til intim og brasiliansk hårfjerning. Behandlingen tilpasses altid huden og området.
Kan jeg blive sugaret under menstruation
Ja, det er muligt. Brug tampon eller menstruationskop, så området holdes rent og tørt.
Min erfaring
Jeg har arbejdet med hårfjerning i mange år og startede oprindeligt med et voks kursus fra Angel Cosmetics i 2009.
Jeg begyndte at arbejde med sugaring omkring 2019, hvor jeg ønskede at udvide mit behandlingsudvalg med en alternativ metode til hårfjerning. Sugaring blev et supplement til voks og har siden været en fast del af mine behandlinger.
I 2025 indgik jeg et samarbejde med Beauty Studio Academy i forbindelse med mit arbejde med negle. I den forbindelse gav det også mening for mig at samle mine behandlinger omkring produkter og leverandører, jeg allerede arbejdede sammen med og havde tillid til. Derfor valgte jeg at skifte til det sugaringprodukt, som Beauty Studio Academy forhandler, nemlig Wild Orchid.
Mit fokus er at arbejde med gennemprøvede produkter og metoder, som jeg kender og kan stå inde for, og hvor behandlingen udføres med ro og respekt for kundens komfort.
Priser hårfjerning med sugaring
Klik på den ønskede behandling for at komme direkte videre til booking.
Sugaring begge halve arme 165 kr.
Sugaring begge hele arme 195 kr.
Sugaring armhule / axil 150 kr.
Sugaring begge halve ben 295 kr.
Sugaring begge hele ben 395 kr.
Sugaring bikini 165 kr.
Sugaring udvidet bikini kant 215 kr.
Sugaring intim (kun kvinder) 425 kr.
Sugaring ryg eller mave 265 kr.
Sugaring overlæbe eller øjenbryn 135 kr.
Sugaring overlæbe og øjenbryn 165 kr.
Sugaring hage / hals og overlæbe 215 kr.
Sugaring kinder 135 kr.
Der kan være individuelle rabatter ved flere behandlinger, men det er individuelt i forhold til hvilke områder der ønskes og hvor hvor genstridige hårene er.
