Om Miss Friss

Miss Friss er skabt af Nadja Voigt, tidligere Friis.

Jeg har gjort min hobby til mit arbejde, så jeg kan glæde andre og få dem til at føle sig tilpas med sig selv. Jeg går op i at alle der går fra en behandling er glade og tilfredse med det de har fået lavet.

Jeg bruger udelukkende kvalitetsprodukter der er tilladt at bruge i Danmark. Jeg synes nemlig at det vigtigste ved behandlingen er produktet, for alle kan købe tilfældige produkter hjem uden at kende kemien de sidder med.

Sådan begyndte jeg

Jeg fik lavet mine første negle tilbage i 2006. Jeg synes det var vildt flotte, men hver gang jeg fik dem lavet, havde en løftet sig meget, inden jeg kom hjem, eller også var den faldet af. Derfor købte jeg et startsæt til silke negle, men jeg fattede ikke lige silke delen, så jeg limede en tip på og kom lige nogle ekstra lag lim på, da jeg godt var klar over at det ikke var helt rigtigt. Jeg anede intet om hvad jeg lavede. I 2007 startede jeg på mit første kursus, som jeg fuldførte i 2008 og siden er der kommet mange flere kurser og behandlinger til.

Jeg elsker kurser!!

Jeg tager kurser både indenfor behandlinger, indenfor at drive min virksomhed og personlig udvikling. Jeg kan godt lide at udvikle mig og føle jeg bliver bedre og bedre hele tiden.

På kurser er jeg ligesindet med de andre og jeg passer ind, for vi er der af samme årsag. Som selvstændig har jeg ikke en kollegaer / konkollegaer som jeg kan spare med. Ved at tage kurser lærer jeg nye ting, men jeg får også et netværk indenfor de forskellige områder, som jeg kan rådføre mig med, når jeg står i forskellige udfordringer, og jeg kan hjælpe andre med de ting jeg har overvundet.

Privat fortid

Jeg har gennem det meste af mit liv kæmpet med psyken, og kæmpet for at passe ind. i 2013 eller 2014 fik jeg diagnosen borderline, som gav mig en forklaring på hvorfor jeg havde det som jeg havde og det har gjort jeg tager nogle hensyn til mig selv for at passe på mig selv.

Min opvækst var ikke den letteste, hvilket udløste min borderline som følger mig i mit voksenliv. Jeg har accepteret at det er en del af mig, så diagnosen ikke styrer mit liv.

Jeg tager hensyn til den og ved at hvis jeg bruger for meget energi, ændrer mine tanker sig til at være indadvendt og trist, så derfor gør jeg hvad jeg kan for at værne om hvor mine grænser er og hvad jeg kan overskue, så jeg kan have en normal hverdag uden at mærke min borderline.

Vil du læse mere om borderline kan du klikke her og komme ind på Psyiatrifondens side om emnet.

Du er velkommen til at skrive til mig på info@missfriss.dk, hvis du vil vide noget om borderline i forhold til en du kender eller for at få mere af min historie at vide, ellers taler jeg åbent om det, når folk spørger under deres behandlinger.

Nutiden

I foråret 2015 fik jeg en ide, jeg ville være mig selv og lave det jeg allerede kunne. Jeg valgte at åbne en butik, jeg havde ca. 2 kunder om måneden herhjemme, så det var slet ikke gennemtænkt (impulsivt træk fra min diagnose). Det var mit livs bedste valg. Jeg kan ikke konsekvens beregne, og havde jeg kunne det, så havde jeg nok aldrig åbnet butikken. Nu arbejder jeg med min hobby, er sammen med mennesker dagen lang som kan lide mig og det jeg laver for dem. Det er den fedeste følelse i verdenen.

Fremtiden hos Miss Friss

Hos Miss Friss arbejdes der på at forbedre salonen, for kunderne med forskellige typer behandlinger. Men også på sigt give arbejdspladser til andre, der passer til deres liv og forretningens kunder.